31. maj. 2024
Af Majken Munk

Kongeparret holder på traditionerne: Flytter på Graasten Slot

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik og dronning Mary holder på traditionerne, når de i begyndelsen af juli flytter til Graasten Slot.

Kongehuset bekræfter fredag, at kong Frederik og dronning Mary holder fast i traditionerne.

Det sker i en ny pressemeddelelse.

Det gør de, når de i begyndelsen af juli flytter til Graasten Slot.

Slottet i Sønderjylland er i årevis blevet benyttet som sommerbolig af den danske kongefamilie, og det bliver den altså ved med.

Brugsretten til slottet blev givet til kong Frederiks bedsteforældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid, i 1935.

Dermed har Graasten Slot altså være samlingssted for den kongelige familie i snart 90 år. Den tradition viderefører det nuværende kongepar.

Residensforlæggelsen sker den 9. juli.

På den dag modtages kongeparret officielt på Torvet i Gråsten, hvor de bydes velkommen af borgmesteren i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen samt Sønderborg Kommunes Byråd.

Residensforlæggelsen sker umiddelbart efter kongeparrets officielle besøg i Grønland, der afsluttes den 6. juli.

Læs mere om: