Dronning Mary inviterede inden for i privaten: Formålet var rørende
Dronning Mary har flere opgaver i sin kalender denne torsdag.
I formiddag tog hun imod en række personer hjemme i privaten i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Her afholdt hun det årlige præsidiemøde i Mary Fonden.
Det afsløres på Kongehusets instagram.
Det, der blandt andet skete på mødet, var, at en ny film om digital mobning blev præsenteret. Videoen henvender sig til forældre og fagpersoner med en forklaring på, hvad digital mobning er, samt hvad man som voksen skal være opmærksom på.
Filmen er udviklet af Alliancen mod mobning, der udgøres af netop Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet.
Men præsidiemødet blev også brugt på et rørende formål.
Dronning Mary takkede nemlig for opbakningen til fondens arbejde.
Rummet, hvor præsidiemødet blev holdt, bærer præg af det noget iøjnefaldende kunstværk på væggene.
I 2019 blev kunstværket, der er lavet af den svenske fotograf Miriam Bäckström, en del af rummet.
Det er ifølge Kongehuset en fortolkning af en klassisk gobelin. Fotografen har produceret en række digitale billeder, som efter følgende er blevet omformet til de vævede tæpper, der pryder væggene.
Rummet i kongeparrets palæ bruges ofte til repræsentative formål.
Torsdag aften overrækker dronning Mary også Léonie Sonnings Musikpris.