Nu er det ændret: Kong Frederik og dronning Mary har de første sommerplaner klar
Når de danske børnefamilier rundt omkring i hele kongeriget for alvor begynder at gå på sommerferie i slutningen af juni, skal kong Frederik og dronning Mary af sted på en officiel rejse til Grønland.
Dagen efter, at alle kongeparrets børn for alvor har fået fri fra skole og kan nyde sommerferien, tager kongeparret ifølge planen af sted til Grønland.
Kong Frederik og dronning Mary klar til helt speciel sommer
Længe har man i kongehusets kalender med officielle programpunkter og rejser kunnet se, at turen til Grønland indledes den 29. juni og afsluttes den 8. juli.
For nylig ændrede man dog på en væsentlig detalje i forbindelse med Grønland-besøget.
Kongeparret indleder stadig officielt besøget i Grønland den 29. juni, men finalen på besøget er ikke den 8. juli – i stedet rundes kongeparrets besøg i Grønland af den 6. juli.
Dermed er der nu styr på den første del af sommerferie-perioden for kongeparret, der efter rejsen til Grønland tager hul på den private del af højsommeren - en periode, der byder på en velfortjent familieferie.