4. sep. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Heino Hansen var klar til karrierens højdepunkt: 20 timer før premieren fik han tragisk besked af politiet

Heino Hansen
Heino Hansen
Foto: Mikael Rieck
Heino Hansen var klar til at drage ud i landet på turne med "Heino Hansens første comedy show", men 20 timer før premieren bankede politiet på for at fortælle, at hans svigerfar pludselig er faldet død om.

Heino Hansen debuterede som standupkomiker i 2008, og siden har han arbejdet hårdt for at opnå succes og anerkendelse.

I 2021 var Heino Hansen klar til et af karrierens helt store højdepunkter, da han havde premiere på ”Heino Hansens første comedy show”.

Faldt død om ud af ingenting

Der var solgt masser af billetter, og han skulle på turne rundt i hele landet. Men 20 timer før den store premiere på Bremen Teater, bankede politiet på og gav en besked, der vendte op og ned på alt.

- Jeg får at vide, at min svigerfar er faldet død om ud af ingenting. Det hele vælter. Én ting er forberedelsen, men så meget desto vigtigere: Hvad skal der ske med Cecilia (Heinos hustru, red.) og hendes liv? Aflyser man turneen og premieren? Spurgte Heino Hansen sig selv dengang.

Historien om beskeden, der på et øjeblik vendte op og ned på hele familiens liv, delte Heino Hansen for rullende kamera torsdag aften, da han stod på scenen i Operaen i København.

Deler prisen med hustruen

Her blev årets ”Zulu Comedy Galla” optaget, og det var den 37-årige komiker, der til sidst i showet løb med den prestigefyldte titel som ”Årets komiker”.

En pris, som hans hustru Cecilia Hansen har en stor del af æren for, understregede han på scenen.

https://imgix.billedbladet.dk/20220901_mr_comedy_060.jpg
Cecilie og Heino Hansen
Foto: Mikael Rieck

Rørt på scenen

- 20 timer efter beskeden om, at Cecilia har mistet sin far, står hun på Bremen Teater med vores to børn, fortalte Heino Hansen, der kæmpede med at få ordene frem, fordi stemmen var ved at knække.

Han fortæller videre, at han forinden havde kontaktet sin manager for at finde ud af, hvad de skulle gøre med showet efter den frygtelige besked fra politiet.

- Det går op for mig, at den her verden er ikke drevet af penge og folk, der bare vil business. Den er drevet af min seje kone og min sindssygt seje manager Christoffer Olsen, der siger: ”Skal vi aflyse turen?” Der er nul procent presbold, og det var det, der gjorde, at vi kom af sted, fortæller Heino Hansen om sit første comedyshow, der med 141 shows på 10 måneder endte som en bragende succes, der nu også har indbragt ham titlen som årets komiker.

Årets "Zulu Comedy Galla" sendes søndag aften på TV 2 Zulu.

https://imgix.billedbladet.dk/20220901_mr_comedy_004.jpg
Heino Hansen
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: