6. jun. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Cathrine Laudrup-Dufour taler ud om bruddet med sin far: Har grædt millioner af tårer

Cathrine Laudrup-Dufour 
Cathrine Laudrup-Dufour
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Cathrine Laudrup-Dufour har haft masser af succes som dressurrytter, men privat har der været skår i glæden, idet hun ikke længere taler med sin far.

Cathrine Laudrup-Dufour er en af Danmarks absolut bedste dressurryttere, og de seneste uger har man kunnet komme endnu tættere på hende og hesteverdenen i DR-programmet ”Mellem hestelort og milliarder”.

Undervejs bliver hun blandt andet filmet hjemme på sin og hustruen Rasmine Laudrup-Dufours gård i Fredensborg, hvorfra de driver deres forretning.

Parret flyttede til Nordsjælland i 2021. Indtil da havde Cathrine Laudrup-Dufour sin base på sine forældres gård ved Roskilde. 32-årige Cathrine begyndte til ridning allerede som femårig, og i samarbejde med sine forældre blev passionen til en levevej.

Men i dag har dressurrytteren ikke længere nogen kontakt til sin far. Det fortæller hun i et stort interview med Alt For Damerne.

Cathrine Laudrup-Dufour og hendes hustru ønskede oprindeligt at overtage Cathrines forældres gård ved Roskilde, men det havde lange udsigter, og dressurrytteren valgte derfor at gå sin egen vej, hvilket førte til et brud med faren.

Nicolai Laudrup - Bryllup Sølyst.
Cathrine Laudrup-Dufour og Rasmine Laudrup-Dufour
Foto: Mikael Rieck

- Jeg havde da aldrig troet, at min far fra den ene dag til den anden bare kunne skære mig ud af sit liv. Men det er sådan, det er. Og hvis jeg sådan skal være helt ærlig, så mangler jeg ham ikke. Det, jeg manglede, var at folde mine vinger ud, og det ved jeg, at jeg aldrig havde fået lov til, hvis jeg ikke for alvor var fløjet fra reden. Jeg kan ikke se, hvordan jeg nogensinde skulle være blevet voksen under mine fars stramme greb. Men jeg mangler ham da som far, siger Cathrine Laudrup-Dufour til Alt For Damerne.

Hun har grædt millioner at tårer over, at det er gået, som det er gået, og den dag i dag er hun stadig ikke klar over, præcis hvad hun har gjort forkert, siden hendes far ikke længere ønsker kontakt.

Selv mener Cathrine Laudrup-Dufour, at hun har gjort, hvad hun kunne for at komme på talefod igen, men hidtil har det ikke hjulpet. En gang imellem er hun i kontakt til sin mor, som desværre er kommet i klemme mellem hende og faren, siger Cathrine i interviewet, hvor hun også roser sine fantastiske forældre, som har lært hende alt, og gjort hende til den hun er.

Selv om det har været og er hårdt for Cathrine Laudrup-Dufour, at hun ikke længere er i kontakt med sin far, understreger hun, at hun er lykkelig for sit liv og tilværelsen sammen med Rasmine.

De to blev gift tilbage i 2021, og i december 2023 fejrede de kærligheden med endnu en vielse og en stor bryllupsfest.

Dronning Mary & Prinsesse Benedikte - til Ridestævne i Herning
Cathrine Laudrup-Dufour har netop vundet DM.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: