Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour er gift, men de vil vies igen: Her er forklaringen
I slutningen af 2021 overraskede Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour.
Parret bekræftede, at de var blevet gift.
Men fejringen af kærligheden stopper ikke der.
For nu vil parret vies igen. Det skriver Ekstra Bladet.
Årsagen til, de gerne vil give hinanden deres ja igen, er, at de vil fejre den store dag med deres nærmeste.
Sådan var det ikke, da de blev gift første gang.
- Vi vil gerne holde en fest, da vi blev viet, var vi nærmest bare i træningstøj, det var meget low key. Nu vil vi gerne holde en fest for at fejre kærligheden sammen med vores nærmeste, fortæller Cathrine Laurdrup-Dufour til avisen.
Catherine Laudrup-Dufour har haft en travl weekend.
Fredag red hun til landsstævnet i dressur, hvor hun blandt andet blev betragtet af kronprinsesse Mary, der overværede landsstævnet.
Søndag gæster rytteren Bogforum, da hun tidligere på efteråret udgav biografien ”Passage”.