31. maj. 2024
Af Karina Didriksen

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour var nødt til at gøre det: Nu har de fået et minde for livet

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour
Foto: Mikael Rieck
Ægteparret Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour var på ferie på Mallorca, da de besluttede sig for at få hver deres tatovering med en helt særlig betydning.

Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour er aktuelle i det nye DR-program ”Mellem hestelort og milliarder”, hvor man følger deres liv og passion for heste.

Den 32-årige dressurrytter og hendes hustru har netop været på ferie på Mallorca, og her har de fået et minde for livet – bogstaveligt talt.

I et opslag på Instagram skriver Cathrine Laudrup-Dufour nemlig, at parret var ude at gå en aftentur på den spanske ø, da de kom fordi en tatovørbutik.

Hun fortæller, at hun og Rasmine ikke kunne lade være med at få en tatovering og dermed et minde for livet.

Det hesteglade ægtepar fik begge en tatovering, der hylder en hest, som de har reddet på og har en stor plads i deres hjerte.

Cathrine Laudrup-Dufour har delt et billede på Instagram af sin tatovering, hvor der står ”Cassidy”. Klik her for at se billedet, der er nummer to i opslaget - efter bikinibilledet.

Cassidy var den hest, der var med til at forme hendes internationale karriere på topplan, men som blev pensioneret efter et 12 år langt partnerskab. Hesten var også med i DR-programmet.

Hustruen Rasmine Laudrup-Dufour fik en tatovering med navnet ”Granato”. Den kan ses ved at klikke her.

Brian Laudrups 31-årige datter skriver i Instagram-opslaget, at Granato er hendes elskede hest, der betyder alt for hende.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-08/20210904-mr-laudrup-006.jpg
Cathrine og Rasmine Laudrup-Dufour.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: