Skete før svensk statsbesøg: Det nåede Emmanuel Macron, inden han skulle besøge kong Carl Gustaf
Det var planen, at præsident Emmanuel Macron og præsidentfruen Brigitte Macron skulle have været på statsbesøg i oktober, som blev udsat.
Nu er det blevet tid for statsbesøget tirsdag den 30. januar.
Ifølge Kungahuset ankommer det franske præsidentpar omkring klokken 11.00, hvor de vil blive taget imod af kong Carl Gustaf.
Derefter bydes præsidentparret på frokost, hvor kronprinsesseparret og prinseparret også deltager.
Tirsdag aften er kong Carl Gustaf og dronning Silvia værter for en gallamiddag i anledningen af statsbesøget.
Statsbesøget varer i to dage, hvor de skal besøge Lund, Stockholm og Malmø.
Men inden rejsen til Sverige, nåede præsident Emmanuel Macron en meget vigtig ting i hjemlandet.
For søndag vandt de franske håndboldherrer over de danske håndboldherrer ved EM i Tyskland.
I Danmark har vi tradition for, at guldet fejres med en tur på Københavns Rådhus, men i Frankrig blev guldmedaljerne fejret med et besøg hos præsidenten.
Besøget skete mandag, hvor præsidenten fik rig mulighed til at spørge de franske spillere ind til sejren, lige som at han også fik mulighed for at se EM-trofæet helt tæt på.
Tirsdag og onsdag tilbringer præsident Emmanuel Macron altså i Sverige, hvor statsbesøget sker for at fremme de langvarige gode relationer mellem Frankrig og Sverige.