Midt i den svære tid før hjerteoperation: Kong Carl Gustaf og dronning Silvia viser kæmpe overskud
For kong Carl Gustaf venter en vigtig operation på mandag den 20. februar.
Kongen skal have foretaget et indgreb i hjerteregionen, og nyheden har i denne uge bekymret mange svenskere.
Det lader til, at kongen selv tager den mere med ro, og det meldes fra kongehusets kommunikationsafdeling, at Carl Gustaf er ved godt mod.
I dag skal kongen sammen med dronning Silvia ifølge planen på officielt besøg til Jönköping, og det viser med al tydelighed, at kongeparret forsøger at tackle dagene op til operationen stille og roligt, og alt er umiddelbart, som det plejer.
Carl Gustaf og Silvia ønskede guldvinder tillykke
I går viste kongen og dronningen enormt overskud midt i en udfordrende tid, da de efter at have fulgt med i VM i skiskydning sendte et tillykke-telegram til en svensk guldvinder.
Carl Gustaf og Silvia sendte et gyldent gratulationstelegram till Hanna Öberg som vandt guld ved verdensmesterskabet i skiskydning.
Teksten i telegrammet til guldvinderen lyder sådan her:
“Hanna! Endnu engang et pletskud! Stort tillykke med VM-guldet!”