Seneste nyt fra hoffet før kongens hjerteoperation: Carl Gustaf har valgt at gennemføre
Hele Sverige følger med i, hvordan kong Carl Gustaf, 76 år, har det i dagene op til sin hjerteoperation på mandag den 20. februar.
Heldigvis er seneste nyt fra hoffet om kongens tilstand også godt nyt.
Godt nyt om kong Carl Gustaf
Fra det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren er der i dag til mediet Svensk Damtidning kommet besked om, at kongen har valgt at gennemføre dagens arbejdsprogram fuldstændig som oprindelig planlagt.
Det er en ganske beroligende melding, og det betyder altså, at kongen har holdt et fysisk møde på slottet i dag, og så har Carl Gustaf desuden deltaget i et digitalt møde med spejderorganisationen World Scout Foundation, hvor kongen er æresmedlem.
Til fejring i selskab med Silvia
I morgen er det planen, at kongen sammen med dronning Silvia skal på officielt besøg til Jönköping, hvor kongen fejres i anledning af sit 50-års regeringsjubilæum.