19. maj. 2024
Af Majken Munk

Dronning Letizia og prinsesse Sofia traf samme stilvalg: Mor og datter havde én ting til fælles

Dronning Letizia, prinsesse Leonor, prinsesse Sofia og kong Felipe
På de nye officielle fotos af den spanske kongefamilie, var der særligt en ting ved dronning Letizia og prinsesse Sofias stil, der var iøjnefaldende.

Den spanske kongefamilie har netop offentliggjort en række nye officielle billeder.

Kong Felipe har samlet alle sine piger hustruen dronning Letizia, den ældste datter Leonor, 18, og den yngste datter Sofia, 17, til en fotoskydning.

Årsagen til de nye officielle fotos går lige i hjertet.

For familiebillederne er taget i anledningen af, at kong Felipe og dronning Letizia den 22. maj kan fejre 20-års bryllupsdag.

Parret gav hinanden deres ja den 22. maj 2004 i Almudena-katedralen foran godt 1200 bryllupsgæster.

Dykker man ned i billederne, er særligt pigernes stil iøjnefaldende.

Én ting skiller sig ud. For dronning Letizia og prinsesse Sofia har nemlig noget til fælles.

Det fremgår af modebloggen på Instagram Royal Fashion Police.

Dronning Letizia var i et elegant sæt bestående af en rødlig blazer over et par hvide bukser og et par praktiske sneakers.

Prinsesse Sofia var ligeledes elegant klædt i mørkeblå jeans med en hvid tweedjakke over samt ballerinasko.

Det, som de havde til fælles, var netop jakkerne.

For dronning Letizias rødlige blazer var fra Mango, og det samme var prinsesse Sofias tweedjakke.

Mens dronningen har haft blazeren på før, er det første gang, prinsesse Sofias ses med sin tweedjakke.

Mango er en spansk virksomhed, der svarer lidt til kæder som H&M og Zara.

Øverst i artiklen kan du se alle de officielle billeder.

Læs mere om: