18. maj. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Dronning Letizia vakte opsigt med sine sko: Her er årsagen til det usædvanlige valg

Dronning Letizia. 
Dronning Letizia.
Foto: Xuan Cueto/AP/Ritzau Scanpix
Dronning Letizia vakte opsigt med sit skovalg.

Tirsdag var Spaniens dronning Letizia med til at markere Verdens Røde Kors-dag og Røde Halvmåne-dag i Asturien.

Dronning Letizia dukkede ifølge Royal Fashion Police op til begivenheden i et par hvide bukser med vidde i benene samt en fuchsiafarvet bluse og cardigan fra Mango.

Outfittet var stylet med et par særlige barfodede sneakers, som angiveligt skulle være ekstra komfortable, og det er der en helt særlig grund til.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-15/24135441048253-5122x3414ma.jpg
Dronning Letizia.
Foto: Xuan Cueto/AP/Ritzau Scanpix

Den spanske dronning har i længere tid døjet med en nerveknude i sin højre fod, og tilstanden bliver forværret af at bruge højhælede sko.

Skaden resulterede i blandt andet i, at hun var nødsaget til at sidde ned, da hun hilste på gæster under statsbesøget til Holland i april.

På trods af sin store kærlighed til tårnhøje stiletter har dronning Letizia derfor gået i sneakers flere gange de seneste måneder.

Læs mere om: