Unik mulighed: Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit søger nye medarbejdere
Der findes mange unikke jobs rundt omkring, men det må alligevel været noget helt særligt at arbejde i de kongeliges private bolig.
Nu har man muligheden, hvis man gerne vil arbejde for det norske kongehus, for netop nu er der to stillinger, som man kan søge.
Kongehuset søger en driftskoordinator og en servicemedarbejder til kronprinsparrets private residens, Skaugum.
Den kommende driftskoordinator vil høre til på Skaugum, men man kan også få arbejdsopgaver i andre af de kongelige bygninger. Man bliver en del af kronprinsparrets private stab og kan se frem til en varieret arbejdsdag med ansvar for byggeri og teknisk drift af ejendommen samt opgaver som vicevært.
Hvis man bedre kan se sig selv som servicemedarbejder, kan man ligeledes se frem til en arbejdsdag med forskellige opgaver på Skaugum. Jobbet vil blandt andet byde på opgaver i den daglige husholdning samt servering ved møder og arrangementer.
Læs mere om de to stillinger her.