2. nov. 2023
Af Catja Klarskov

Hemmeligt brud: Kronprins Haakon og Mette-Marit gjorde det forbi

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit. 
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Hanne Juul
Den norske kronprins Haakon afslører, at han og hustruen, kronprinsesse Mette-Marit, for en stund gjorde det forbi med hinanden.

Den norske tronfølger, kronprins Haakon, afslører, at han og hustruen, kronprinsesse Mette-Marit, har haft et hemmeligt brud, som offentligheden aldrig har været involveret i.

Før nu.

I sin biografi ”Haakon – historier om en tronarving”, der er skrevet af journalist Kjetil S. Østil, der har fulgt kronprinsen i to år, fortæller han nemlig, at han og hustruen – for en del år tilbage – for en stund brød med hinanden.

- I efteråret skulle jeg til USA med FN-delegationen. Før afrejse bestemte vi os for ikke at være sammen. Det gik jo ikke. Vi fandt sammen, da jeg kom hjem. Det var en fin tid, en vældig fin tid, fortæller kronprinsen i sin biografi.

Bruddet fandt sted i starten af parrets forhold, inden relationen blev offentligt kendt i julen 1999.

Det lå bestemt ikke kortene, at den norske tronarving, der er søn af kong Harald og dronning Sonja, skulle gifte sig med kronprinsesse Mette-Marit.

Mette-Marit, der i dag er kronprinsesse af Norge, var dengang alenemor til et lille barn, Marius.

Parret endte som bekendt med at blive gift og sidenhen har kronprinsparret sammen fået datteren prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.

Parret blev gift i Oslo Domkirke den 25. august 2001, og har siden stået sammen i både de glæder og sorger, livet har kastet i parrets retning, blandt andet da den norske kronprinsesse i 2018 blev diagnosticeret med en kronisk lungesygdom.

Læs mere om: