8. apr. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Det er normalt tradition: Både kronprinsesse Mette-Marit og prinsesse Ingrid Alexandra droppede det

Kronprinsesse Mette-Marit og prinsesse Ingrid Alexandra. 
Kronprinsesse Mette-Marit og prinsesse Ingrid Alexandra.
Foto: Lise Åserud/NTB/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mette-Marit og prinsesse Ingrid Alexandra matchede, da det islandske præsidentpar tirsdag indledte deres statsbesøg i Norge.

I efteråret var det islandske præsidentpar på statsbesøg i Danmark, og i disse dage er det så vores norske naboer, der har fint besøg fra den smukke ø.

Kong Harald og dronning Sonja er værter, men også kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit er en del af det fornemme besøg. Det samme gør sig gældende for prinsesse Ingrid Alexandra, der netop har afsluttet sin værnepligt.

Det er første gang, at den unge prinsesse er del af et statsbesøg, og det er ikke gået ubemærket hen.

Blandt andet vækker Ingrid Alexandras look opsigt. Den hvide frakke har hun lånt af sin mor, og det samme gør sig gældende for håndtasken.

Desuden er det værd at bemærke, at både prinsesse Ingrid Alexandra og kronprinsesse Mette-Marit bærer hårbøjler.

Ifølge Norsk Se og Hør er der ellers tradition for at bære hat, men både mor og datter valgte en mere enkel løsning på statsbesøgets første dag.

Det islandske præsidentpar besøger Norge frem til på torsdag.

OPGAVE: Kongeparret på statsbesøg i Norge.Velkomst ceremoni med det norske kongepar og kronprinsparSTED:  OsloJOURNALIST: Ulrik Ulriksen og Marianne SingerFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240514
Kronprinsesse Mette-Marit bar en hat bed bred skygge, da det danske kongepar sidste år var på statsbesøg i Norge.
Foto: Hanne Juul

Mere om: