
Sikke et look! Prinsesse Ingrid Alexandra lånte mors hvide frakke

Tirsdag er en stor dag for Norges prinsesse Ingrid Alexandra.
Det islandske præsidentpar er nemlig på statsbesøg i Norge, og i den forbindelse deltager prinsesse Ingrid Alexandra ved flere af de officielle programpunkter for allerførste gang.
Om formiddagen deltog Ingrid Alexandra i velkomstceremonien, og her var hun klædt i et elegant, hvidt look.
Ifølge norsk Se og Hør har den 21-årige prinsesse lånt frakken af sin mor.

Kronprinsesse Mette-Marit bar selv den hvide Brock Collection-frakke for første gang for syv år siden.
Tirsdag aften skal prinsesse Ingrid Alexandra deltage i en overdådig gallamiddag til ære for præsident Halla Tómasdóttir og ægtefællen Björn Skúlason.
I den forbindelse har flere medier spekuleret over, hvilket diadem hun mon bærer i den særlige anledning. Læs mere om det i artiklen herunder.
