29. sep. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Sødt billede inde fra kirken: Her giver kronprins Pavlos sin lillesøster væk

Kronprins Pavlos og prinsesse Theodora 
Kronprins Pavlos og prinsesse Theodora
Foto: Hanne Juul
Det græske kongehus har søndag delt billeder inde fra kirken, hvor prinsesse Theodora lørdag blev gift med Matthew Kumar.

Massevis af pressefolk, herunder BILLED-BLADET, stod lørdag klar foran Metropolis-katedralen i Athen for at dække det storslåede bryllup mellem prinsesse Theodora og Matthew Kumar.

Knap en halv time forsinket ankom bruden, og derefter blev dørene ind til katedralen lukket.

Nu giver det græske kongehus et indblik i, hvordan den smukke vielse forløb, for de har delt en række officielle billeder.

For eksempel kan man se, hvordan kronprins Pavlos kærligt kysser sin lillesøster på hånden, idet han ’giver hende væk’ til Matthew Kumar.

Brudens far, kong Konstantin, døde i januar 2023, og nu regnes kronprins Pavlos som familiens overhoved. Det var derfor også helt naturligt, at det var ham, der førte sin lillesøster op ad kirkegulvet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-29/NZ6_7443ar.jpg
Matthew Kumar, kronprins Pavlos og prinsesse Theodora.
Foto: Nikolas Kominis/Studio Kominis

Læs mere om: