Prins William spiller fodbold i jakkesæt
Prins William ankom søndag til Kina efter en begivenhedsrig tur til Japan.
Baggunden for turen til Kina er blandt andet at åbne en festival, der fejrer britisk kreativitet og innovation og samtidig styrke båndet mellem Storbritannien og Kina.
LÆS OGSÅ: Højgravid hertuginde Catherine viser maven frem
Fodbold på skoleskemaet
Mandag var der dog også tid til at se en fodboldtræning for skolebørn på Nanyang-skolen i Shanghai.
Træningen var en del af et event med trænere, der er blevet trænet i den engelske Premier League gennem det britiske program "Premier Skills".
Dagen var også arrangeret for at markere, at fodbold nu er på det kinesiske skolepensum.
SE BILLEDERNE: Prins Williams farverige tur til Japan
Prins William fangede en skæv bold
Alle børnene virkede til at være meget begejstrede for at møde den britiske prins, men især en fik en ekstra kongelig oplevelse.
Da prins William selv indtog banen, greb en af børnene chancen for at få en kongelig high five til de omkringståendes store fornøjelse.
Prins William var i et blåt jakkesæt, men det forhindrede nu ikke prinsen i at vise sine evner frem, da han fangede en skæv bold og sparkede den tilbage til spillerne.
Se flere billeder fra den fodboldspillende prins på Royalista.dk