2. mar. 2015
Af Lene Skriver Bak
SE BILLEDERNE: Prins William på farverig tur til Japan
Farverigt tøj, speedbådtur, OL-by og te-ceremoni. Prins William har nået lidt af hvert på sit officielle besøg i Japan i weekenden
Prins William har haft en begivenhedsrig forlænget weekend i Japan, hvor han har været på officielt besøg.
Prinsen har blandt andet åbnet en tønde sake ved en ceremoni, der symboliserer harmoni og held og lykke, besøgt den kommende OL-by, spist frokost med kejserparret og besøgt et 350 år gammelt tehus, skriver royalista.dk.
Weekendens officielle besøg har også budt på alternativ garderobe for prins William, der for eksempel både har været iklædt traditionel japansk orange-rød happi og en grøn-blå klædedragt.
Desuden har prinsen været klædt ud som samurai.