Topmøde i Holland?: Frederik og Mary kommer lige forbi deres gode venner
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik har i den forløbne uge via kongehuset meldt ud, at de skal til Holland den 20. og 21. juni som spydspidser for et dansk ervhvervsfremstød.
Mary og Frederik skal blandt andet til Haag, Rotterdam og Leyden for at deltaget i vigtige begivenheder med fuld fokus på danske virksomheder og grøn omstilling samt sundhedssektoren.
Mary og Frederik i Haag
Når kronprinsparret er i Haag, er de meget tætte på den hollandske kongelige familie, der har privat base på kongeslottet Huis ten Bosch i byen Haag.
Netop dronning Maxima og kong Willem-Alexander er vores kronprinspars gode venner, og derfor håber mange naturligvis på, at det bliver muligt for Mary og Frederik at mødes med Maxima og Willem-Alexander som et privat højdepunkt på arbejdsturen.
Det hollandske kongepar har ved flere lejligheder været i Danmark.
Var på Samsø med Maxima og Willem-Alexander
Maxima og Willem-Alexander nød blandt andet et par gode arbejdsdage i selskab med Mary og Frederik tilbage i foråret 2015.
Den gang var det hollandske kongepar og kronprinsparret af sted på en tur til Samsø, hvor de nærstuderede øens mange grønne tiltag.
Det blev en skøn dag med masser af godt humør og god energi parrene imellem.