Kæmpe glæde over nyhed fra kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
For kronprinsparret er det vigtigt at sætte fuld fokus på dansk erhvervsliv og grøn omstilling ude i det store udland.
Nu skal Mary og Frederik på erhvervsfremstød til Nederlandene, eller Holland, sammen med en større dansk erhvervsdelegation 20.–21. juni.
Det er netop blevet meldt ud officielt i dag
Mary og Frederik besøger både Haag og Rotterdam
Under besøget vil kronprinsparret både komme til Haag samt til Rotterdam og Leiden.
Erhvervsfremstødet skulle oprindeligt have fundet sted den 2.–3. november 2020, men blev som følge af situationen med covid-19 udskudt.
Det vækker kæmpe glæde, at kronprinsparret i Holland vil være med til at markedsføre Danmark og dansk knowhow.
Dansk Industris viceadministrerende direktør Thomas Bustrup mener, at Mary og Frederiks deltagelse gør en enorm forskel.
Vi er meget glade
– Vi er meget glade for Kronprinsparrets store engagement i besøget til Nederlandene. I 2020 stod Kongehuset i spidsen for et virtuelt erhvervsfremstød. Nu har den danske delegation heldigvis fået muligheden for at mødes fysisk i Haag med en række virksomheder og højtstående repræsentanter fra den hollandske, side, siger Thomas Bustrup og fortsætter.
– Nederlandene er Danmarks 7. største eksportmarked og helt afgørende for mange danske virksomheder og tusindvis af danske arbejdspladser. I kølvandet på coronakrisen, hvor samhandlen har været udfordret, er der behov for at få eksporten op i gear. Vi skal både udvikle og skabe nye muligheder for dansk erhvervsliv. Eksport er den vigtigste drivkraft i dansk økonomi, og vigtig for at fremtidssikre vores velfærd og vækst, lyder det fra viceadministrerende direktør i DI, Thomas Bustrup.