Tidligere dansk tv-vært dukkede pludselig op sammen med kong Frederik og dronning Mary i Paris
Kong Frederik og dronning Mary har været til flere OL sammen, og lige for tiden er de i Paris for at følge de danske atleter.
Undervejs er det danske kongepar også på arbejde, og torsdag sidst på eftermiddagen var de med til åbningen af Den Danske Pavillon i Paris.
Her vil der de kommende uger være masser af aktiviteter i forbindelse med OL, og åbningen var et stort tilløbsstykke.
Mange ønskede at få et glimt og et billede af kong Frederik og dronning Mary, der fik æren af at klippe den røde snor over, og i mængden kunne man spotte en tidligere tv-vært, der ligesom så mange andre ønskede at forevige øjeblikket med det danske kongepar.
Midt under åbningen kunne man således spotte Line Baun Danielsen i mængden.
Den 62-årige tidligere tv-vært og ishockeyspiller købte for et par år siden en lejlighed i Paris, og i forbindelse med OL opholder hun sig altså i den franske hovedstad.
Line Baun Danielsen er god veninde med Katja Moesgaard, CEO for Visit Denmark, der holdt tale i forbindelse med åbningen af Den Danske Pavillon i Paris.