Line Baun Danielsens lejlighed i Paris blev ramt af vandskade: Sådan står det til nu
Da Line Baun Danielsen fyldte 60 år, gav hun sig selv en lejlighed i Paris i gave.
Den har hun siden nydt i timevis.
Men i marts kom hun til Paris og fik en slem overraskelse, for lejligheden var blevet ramt af en vandskade.
Det har vist sig at være et mere møjsommeligt projekt, end den tidligere tv-vært havde håbet.
- Det er lort. Vandskaden er der stadigvæk, fortalte Line Baun Danielsen, da BILLED-BLADET mødte hende til Danish Beauty Awards 2024.
Hun har oplevet, at der går lang tid, før hun kan få besigtigede skaderne, som vandet har forårsaget.
- Jeg har fået kamp til håret. Det tager meget lang tid og det er ikke lige så nemt, som det er herhjemme. Der kommer først en taksator på og besigtiger lejligheden den 31. maj. Jeg frygter skimmelsvamp, men håber på det bedste, fortalte hun.
Det kunne tænkes, at Line Baun Danielsen vil være at finde i den franske hovedstad, når den senere på sommeren danner rammen om OL 2024.
Hun skal da også være med til at åbne den store sportsbegivenhed, men ellers regner hun med at vende snuden hjem mod Danmark.
- Jeg skal se åbningen. Jeg skal være med til at åbne Det Danske Hus, men ellers har jeg tænkt mg at blive hjemme. Jeg tror ikke, jeg har nerver til at rende rundt i Paris med så mange turister, fortalte Line Baun Danielsen, der tidligere har dækket OL for Discovery og TV 2.