Nyt fra kongehuset: Mary må droppe møde på Christiansborg
Kronprinsesse Mary skulle torsdag eftermiddag have deltaget i en rundbordssamtale om ICDP+26 - status på kvinder og pigers sundhed og rettigheder ét år efter Nairobikonferencen.
Kronprinsesse Mary aflyser møde
Til mødet i Kenyas hovedstad var Mary deltager sammen med udviklingsminister Rasmus Prehn.
Mødet i morgen eftermiddag skulle have været afviklet på Christiansborg Slot.
Flere politikere i selvisolation
Mary må dog droppe mødet på Christiansborg, der er hårdt ramt af corona.
Flere politikere er siden i går gået i selvisolation.
Heriblandt statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod samt justitsminister Nick Hækkerup.
Sidstnævnte er smittet med corona.
Mødet afvikles på senere tidspunkt
Det vigtige møde, kronprinsessen skulle have deltaget i og som bliver gennemført på et senere tidspunkt, havde til formål at diskutere Nairobikonferencens resultater og opfølgning herpå.
Kronprinsessen i Kenya
Nairobikonferencen fandt sted i november sidste år som en markering af 25-året for ICPD-aftalen, der skal være med til at sikre piger og kvinders rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Mary i højniveaukommission
Kronprinsessen indtrådte tidligere i år i FN’s Befolkningsfond UNFPAs nyoprettede uafhængige ICPD25 Højniveaukommission, der skal følge op på de globale tilsagn, der blev givet på Nairobikonferencen.