Mary og Frederik overraskede på færgen
Det var noget af en overraskelse for passagererne ombord på færgen fra Sjællands Odde til Aarhus at se kronprinsesse Mary og kronprins Frederik køre ombord i deres kronebil, og herefter nyde 75 minutter i restauranten og loungen.
Mary og Frederik valgte færgen
Mary og Frederik valgte at tage færgen fra Sjælland til Jylland, fordi de i Randers skulle medvirke i tv-showet Kronprinsparrets Priser.
Sorte mundbind
Kronprinsparret bar sorte mundbind, da de fra vogndækket gik til restauranten og efter en time og et kvarters overfart gik retur igen.
Derfor var det langt fra alle passagerer på færgen, der bemærkede, at de rent faktisk var i en slags selskab med kronprinsparret.
Herlig overraskelse
Der var dog en del skarpe iagttagere, som bemærkede de royale profiler, der var en herlig overraskelse at møde midt på en helt almindelig lørdag eftermiddag på vandet i Kattegat.
Mary og Frederik gav i hvert fald overfarten et ekstra pift.
Fra Aarhus til Randers
Da kronprinsparret kørte i land i Aarhus, satte de straks kursen mod Værket i Randers, hvor de efter en fin generalprøve i selskab med blandt andre DR-værterne Stéphanie Surrugue og Kåre Quist, leverede varen i det direkte transmitterede DR-show Kronprinsparrets Priser.