Modtaget som superstjerne: Mary vinkede til brasilianske fans
Dronning Mary vakte opsigt på den allerbedste måde, da hun rundede sin første arbejdsdag i Manaus i Brasilien med et besøg i teatret.
Ved “Teatro Amazonas” blev Mary modtaget af guvernøren for delstaten Amazonas, Wilson Lima, og så fik hun også en hjertevarm modtagelse af de mange lokale, som var på vej i teatret for at se samme forestilling som dronningen.
Mary vinkede til alle
Mary blev nærmest modtaget som en superstjerne, og dronningen vinkede til alle omkring sig, før hun gik indenfor i teatret.
Også inde i teatersalen var Mary en populær skikkelse, og her vinkede dronningen også til publikum, da hun trådte ud foran dem i sin loge.
Dronning Mary er på officielt besøg i Brasilien sammen med klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard for at sætte fokus på dansk-brasiliansk samarbejde om blandt andet biodiversitet, sundhed og bekæmpelse af vold mod kvinder.