Wauw, hvor er det genialt! Dronning Mary vækker opsigt med modigt farvevalg
Dronning Mary vakte opsigt på den allerbedste måde, da hun rundede sin første arbejdsdag i Manaus i Brasilien af med et besøg i teatret.
Dronningen blev udenfor teatret “Teatro Amazonas” modtaget af guvernøren for delstaten Amazonas, Wilson Lima, og guvernøren viste Mary indenfor.
Teatro Amazonas er et teater og operahus i centrum af Manaus, og på den særlige aften med premiereforestilling på plakaten var dronningen klædt i elegant fuchsiafarvet slå om-bluse over grøn nederdel.
Mary bar også en gul clutch.
Dronning Mary med hyldest til Brasilien
Det var en modig farvekombination, Mary valgte til den festlige aften, hvor intet var overladt til tilfældighederne.
Både gul og grøn er et par af de markante farver i det brasilianske flag.
Dronning Mary er på officielt besøg i Brasilien sammen med klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard for at sætte fokus på dansk-brasiliansk samarbejde om blandt andet biodiversitet, sundhed og bekæmpelse af vold mod kvinder.