Kronprinsen kæmpede med problem midt i nytårskur: Mary følte med Frederik!
Kronprinsparret og dronningen var i fint humør, da de på Christiansborg Slot var til nytårskur for det diplomatiske korps.
Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary og kronprins Frederik fik hilst på den amerikanske ambassadør Leventhal, Ukraines ambassadør Vydoinyk, Frankrigs ambassadør Parisot og mange andre af de store profiler fra det udenlandske diplomati i Danmark.
Efter den fornemme ankomst i Drabantsalen gik dronningen og kronprinsparret til Riddersalen, hvor de blev præsenteret for de mange ambassadører.
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary hilste på ambassadører
Midt i den festlige og fornemme seance var det tydeligt at se og høre på kronprinsen, at han følte en ordentlig gang kriller i halsen.
Ligesom mange, mange andre danskere i denne tid lader det til, at kronprinsen måske har pådraget sig en mild forkølelse, og det kradsede så meget i halsen, at kronprinsen et par gange fik et mindre hosteanfald.
Kronprinsesse Mary så ud til at føle meget med sin mand, da problemet var størst og hans hoste var værst, lige inden de kongelige skulle hilse på de udenlandske ambassadører.
Frederik fik et glas vand
Mary lagde sin hånd på kronprinsens ryg, og det så næsten ud som om, hun havde lyst til at dunke ham i ryggen et par gange.
Kronprins Frederik klarede dog skærene fint, da han fik et glas vand og derefter lige fik renset halsen med et eukalyptusbolsje.