Kronprinsessens elegante kur-look: Her har du set Marys kjole før
Endnu en gang kan den kongelige familie få lov at skyde et nyt år i gang med diverse nytårskure og -tafler.
Tirsdag den 3. juni var dronning Margrethe og kronprinsparret værter for Nytårskur for Højesterets dommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.
Som altid dukkede de kongelige op i flotte rober.
Smuk i sølvgrå
Kronprinsesse Mary så smuk ud i en sølvgrå gallakjole med flotte detaljer på skørtet.
Kjolen er designet af Julie Fagerholt, der oprindeligt også var med en jakke til.
Den er dog sidenhen blevet syet om, så kjolens forstykke er af ensfarvet silkechiffon med lange ærmer. Det er skrædder Birgit Hallstein, der har stået for den ændring.
Haft kjolen på før
Det er ikke første gang, at kronprinsessen bærer den smukke kjole, hvis skørt særligt er iøjnefaldende.
Det er velkendt, at kronprinsesse Mary gerne genbruger sit tøj, og kjolen til nytrårskuren er ingen undtagelse.
Faktisk bar hun selvsamme kjole til nytårskur i 2017.
Nytårskur og -taffel er garant for smukke kjoler. Den 1. januar gjorde kronprinsesse Mary indtryk i en funklende kjole af Lasse Spangenberg.