6. jul. 2024
Af Maria Hoang

Kongeparret på besøg i Narsaq idrætshal: Kong Frederik kastede sig ud i flere discipliner

Kong Frederik og dronning Mary besøger idrætshallen i Narsaq i Grønland.
Der var fart over feltet, da kongeparret lørdag besøgte idrætshallen i Narsaq.

Kongeparrets otte dage lange Grønlandsbesøg er ved at lakke mod enden, men det er bestemt ikke lig med, at tempoet sættes ned – tværtimod.

Da kong Frederik og dronning Mary lørdag lokal tid gæstede idrætshallen i Narsaq, kunne den altid sportsglade konge naturligvis ikke lade være med at engagere sig.

Således greb han battet og tog et slag bordtennis mod en af de lokale. Det skete med store smil fra kongen og store bevægelser, så bolden ikke blev sat ud af spil.

Senere demonstrerede kongen også, at han har en ganske hæderlig højrefod, når det kommer til at sparke til en fodbold.

Se alle billederne fra idrætshallen i Narsaq i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: