6. jul. 2024
Af Maria Hoang

Kongeparret ankom til Narsaq: Så blev kong Frederik og dronning Mary sat på arbejde

Lørdag formiddag lokal tid ankom kongeparret til Narsaq, hvor kong Frederik og dronning Mary blandt andet skulle plante et træ.
Lørdag formiddag lokal tid ankom kongeparret til Narsaq, hvor kong Frederik og dronning Mary blandt andet skulle plante et træ.

Kasket, vinterjakke og vandrestøvler var fundet frem, da kong Frederik og dronning Mary lørdag formiddag lokal tid gik i land ved Narsaq.

Vejret var ikke ligefrem med kongeparret og de mange fremmødte, men det satte bestemt ikke en dæmper på den varme velkomst.

Med store smil hilste kongen og dronningen på de mange fremmødte, inden de blev sat i sving med spade og jord under neglene.

Af kongehusets officielle program fremgik det, at kong Frederik skulle plante et træ ved administrationsbygningen i Narsaq.

Men dronningen hjalp dog også til med både at svinge skovlen og få placeret træet helt rigtigt.

Se billederne fra Narsaq i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: