Klar til bryllup på slottet: Prinsesse Benedikte er kommet til Berleburg
Prinsesse Benedikte er taget til Berleburg Slot i Tyskland for at overvære sin søn prins Gustav og Carina Axelssons kirkelige vielse i Slotskapellet senere i eftermiddag.
Prinsesse Benedikte er lørdag formiddag kommet kørende i bil ind på slottet forud for vielsen.
For prinsessen vil det helt sikkert være noget ganske særligt at se sin 53-årige søn og hans brud nyde deres store dag sammen i de smukkeste rammer i Bad Berleburg.
Prinsesse Benedikte i godt selskab
Prinsesse Benedikte er i godt selskab på slottet, hvor hun er samnen med brudeparret og flere familiemedlemmer.
Blandt de mange gæster til brylluppet i dag er kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt Ellen Hllingsø og Christoffer Castenskiold og også baronesse Helle Reedtz-Thott og baron Otto Reedtz Thott.
Stor fest på slottet
Efter den kirkelige vielse er der stor festmiddag på slottet, og det var der i øvrigt allerede fredag aften efter den borgerlige vielse i lysthuset.
Stemningen var rigtig god til fredagsfesten, der varede ganske længe.