Super program: Kronprinsparret klar til forrygende dage i Holland
Kronprinsparret skal på erhvervsfremstød til Holland, og der er fuld fokus på grøn omstilling og digital sundhed, når kronprins Frederik og kronprins Mary sammen med en større dansk erhvervsdelegation 20.–21. juni besøger Haag samt Rotterdam og Leiden.
Mary og Frederik besøger flere byer
Programmet er overordnet på plads, og der er lagt op til to forrygende dage for Mary og Frederik i det hollandske.
Under besøget vil kronprinsesse Mary og kronprins Frederik blandt andet deltage i en erhvervskonference i Haag og besøge virksomheder og forskningsinstitutioner i Rotterdam og Leiden.
Kronprinsparret til officiel middag
Desuden vil kronprinsparret deltage i en officiel middag med gæster fra danske og hollandske virksomheder og organisationer.
Netop den officielle middag er altid et erhvervsfremstøds festlige højdepunkt, og her vil Mary og Frederik naturligvis på bedste vis kaste glans over begivenheden.