Herlige billeder! Kongeparret spiller fodbold med prins Vincent og prinsesse Josephine
Det er helt sikkert en skøn oplevelse for kongeparret at have prins Vincent og prinsesse Josephine med til Grønland.
Det var ikke annonceret på forhånd, at kong Frederik og dronning Mary ville få følgeskab af deres to yngste børn under det officielle besøg, så det kom som en glædelig overraskelse, da børnene lørdag også dukkede op i Grønland.
Søndag deltog prins Vincent og prinsesse Josephine også i det officielle program, da de var med på en bådtur ved Qeqertarsuaq i selskab med Arktisk Station, der drives af Københavns Universitet.
Men senere på dagen var der også lidt tid til leg!
Efter at prins Vincent og prinsesse Josephine overraskende havde løbet med i Qeqertarsuaq Race, snuppede kongeparret og deres to yngste børn nemlig en lille fodboldkamp.
Det kan man se på de herlige billeder i galleriet øverst i artiklen, hvor familien slår sig løs på fodboldbanen.