Overrasker igen! Prins Vincent og prinsesse Josephine løber motionsløb i Grønland
Kongefamilien har mange gange vist, at de er en løbeglad familie!
Derfor var det selvfølgelig også passende, at kong Frederik og dronning Mary søndag lagde vejen forbi motionsløbet Qeqertarsuaq Race.
Løbet fandt sted i byen Qeqertarsuaq, som kongeparret besøgte i forbindelse med deres officielle besøg i Grønland.
Det var på forhånd annonceret, at kong Frederik skulle sætte gang i en såkaldt Family Mile under motionsløbet Qeqertarsuaq Race, som var for alle øens beboere.
Men det var ikke annonceret, at der også ville være kongelig deltagelse i løbet!
Billeder viser nemlig, at både prins Vincent og prinsesse Josephine var trukket i løbetøjet og løb med i Family Mile’n, mens deres forældre heppede.
Qeqertarsuaq Race var sidste officielle punkt på søndagens program under kongeparrets besøg i Grønland.
Mandag fortsætter kongeparrets Grønlandstur med et besøg i bygden Attu.