8. okt. 2024
Af Christinna Braun

Dronning Margrethe i halskrave besøgte kongeparret og præsidentparret: Hun var med hende

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Det var en stor overraskelse, at dronning Margrethe pludselig dukkede op på Amalienborg.

Tirsdag formiddag ankom det islandske præsidentpar til Nordre Toldbod, hvor de påbegyndte deres to dage lange statsbesøg i Danmark.

Ved Nordre Toldbod ventede kong Frederik og dronning Mary, som sammen med Islands præsident H.E. Halla Tómasdóttir og hendes mand, Björn Skúlason, kørte i karet til Christian VII’s Palæ på Amalienborg.

Hele velkomsten var nøje beskrevet i programmet om det islandske statsbesøg, men hvad der ikke var meldt ud var, at dronning Margrethe også ville deltage.

Dronning Margrethe blev i september indlagt efter et uheldigt fald, som afstedkom en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd.

Kongehuset meldte ud, at dronningens hånd som følge af faldet derfor er i gips, og at hun de kommende måneder skal bære en stiv halskrave. Dronning Margrethe bor på Fredensborg Slot, mens hun kommer sig over faldet.

Derfor var det også en overraskelse, at Krone 121 med dronning Margrethe, som naturligvis bar sin halskrave, ankom til Amalienborg, kort før kongeparret ankom med præsidentparret.

Ved sin side i bilen havde dronningen sin hofdame Annelise Wern, som sikkert er en god støtte for majestæten under rekreationen.

Ifølge BILLED-BLADETs hofreporter, Marianne Singer, havde dronning Margrethe et privat ønske om at møde det islandske præsidentpar.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-08/_HJP4307.jpg
Ved nytårskuren for det diplomatiske korps i januar deltog dronning Margrethes dengang fire hofdamer. Fra venstre er det Jette Nordam, som siden er fratrådt som hofdame, oberstinde Annette de Scheel, Henriette Obel og Annelise Wern.
Foto: Hanne Juul

Dronning Margrethes hofdamer er blandt de mange, som er blevet beriget med en hjemmelavet og personlig gave fra majestæten.

Se gaverne i galleriet herunder.

Venner og familie med broderede tasker, dronning Margrethe har lavet

Læs mere om: