15. okt. 2024
Af Christinna Braun

Dronning Margrethe fik lykkelig besked efter et kvarter: Det var Frederik selv, der ringede

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Det var en glad dronning Margrethe, der den 15. oktober 2005 ankom til Rigshospitalet for at se sit lille nye barnebarn.

Man siger, at børnebørn er livets dessert, og dronning Margrethe så også ud som om, det passede, da hun den 15. oktober 2005 ankom til Rigshospitalet for at møde sit lille, nye barnebarn, Christian.

Smilet var i hvert fald ikke til at tage fejl af.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-07/BB-000758131.jpg
Dronning Margrethe på Rigshospitalet for at møde sit lille nye barnebarn.
Foto: Ulla Aue
https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-07/BB-00075819.jpg
Dronning Margrethe på Rigshospitalet den 15. oktober 2005.
Foto: Ulla Aue

Kl. 10.45 holdt Krone 30 ind ved Rigshospitalet, hvor dronning Margrethe med en stor buket af blå og gule blomster skulle møde Danmarks lille nye prins.

- Jeg fik nyheden, et kvarter efter han var født. Det var Frederik selv, der ringede, sagde dronning Margrethe om den lille prins, som blev født kl. 01.57.

Dronningen skyndte sig at tilføje, at hun også glædede sig til at hilse på de glade forældre, daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Det kongelige barselsbesøg på Rigshospitalet varede lidt over en time, og efterfølgende fortalte dronning Margrethe, at hun endnu ikke havde holdt den lille dreng, som kun var få timer gammel.

- Jeg har bare lige mærket ham, lød det.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-07/BB-00075574.jpg
Tre dage efter fødslen viste det daværende kronprinspar deres lille nye prins frem.
Foto: Martin Høien
https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-07/BB-000756411.jpg
Daværende kronprinsesse Mary med sin lille baby, Christian.
Foto: Ulla Aue

Foruden dronning Margrethe var også Marys far, John Donaldson, og hans hustru, Susan, på visit hos de nybagte forældre.

De ønskede at opleve kanonsaluteringen fra både Kronborg og batteriet Sixtus sammen med Frederik og Mary.

Ved dåben den 21. januar 2006 blev det afsløret, at den lille prins havde fået navnene Christian Valdemar Henri John.

Dronning Margrethes broderier til børnebørnene

Læs mere om: