Aldrig sket før: Mary og Frederik går helt nye veje
Kronprinsfamilien overraskede i dag hele Danmark med en skøn sommerhilsen, som i år er kommet senere end nogensinde før.
Mary og Frederik sender unik hilsen
Det er der en rigtig god grund til, for de seneste par år har Mary og Frederik og deres fire børn været på privat sejlads med Dannebrog rundt i Danmark i den sidste uge af sommerferien.
Og i den forbindelse har de lagt mange billeder op fra steder som Stevns Klint, Samsø og Læsø og rundet hele deres private togt af med at ønske alle god sommer på deres helt egen fine måde.
Landbaseret hyggeferie
Denne sommer sejlede kronprinsfamilien ikke med Dannebrog sidst i ferien, men holdt i stedet en mere landbaseret hyggeferie, og det afstedkom ikke opslag på de sociale medier i ugen op til skolestart.
Kronprinsparret går nye veje
I år valgte kronprinsfamilien så at gå helt nye veje, og først et par uger inde i det nye skoleår og på den sidste dag i august kom den populære sommerhilsen fra Mary og Frederik samt Christian, Isabella, Josephine og Vincent.
Værd at vente på
Denne hilsen med flere skønne familiebilleder fra det helt private område ved Kancellihuset i Fredensborg var bestemt værd at vente på.
Skønt at Mary og Frederik og børnene lukkede danskerne lidt ind i deres smukke og helt private sfære i Fredensborg.
Endnu en sommer
- Så gik endnu en sommer. Vi har alle seks nydt den rundt omkring i Danmark, og her på årets sidste sommerdag sender vi en sen sommerhilsen, lød de søde ord på Instagram til de fine billeder af fotograf Franne Voigt.