Elegante kronprinsesse Mary gjorde en god figur som præsident
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary var veloplagt, da hun i rollen som præsident for WWF Verdensnaturfonden ankom til offentliggørelse af nyt partnerskab mellem organisationen og den dansk virksomhed Velux.
Kronprinsessen blev på den røde løber varmt modtaget af generalsekretær Bo Øksnebjerg fra WWF Verdensnaturfonden samt David Briggs fra Velux, og så sørgede 11-årige Albert for at Mary fik en buket blomster.
Mary var elegant
Mary så elegant ud og var parat til en times tid i godt selskab på Kalvebod Brygge i København.
Især kronprinsessens lækre bluse med skov- og dyremotiver var velvalgt til Verdensnaturfonden-begivenheden med fokus klima, biodiversitet og bæredygtighed.
Kronprinsesse Mary er præsident
Kronprinsessen blev tidligere i år udnævnt til præsident for WWF Verdensnaturfonden, som arbejder med at beskytte truede dyrearter og udbrede løsninger, der kan sikre en bedre fremtid for naturen og jordkloden.
Udsætning af rokker
Onsdag den 19. august debuterede kronprinsesse Mary på officiel opgave i rollen som præsident for WWF Verdensnaturfonden, da der skulle udsættes sømrokker i havet.