Phillip Faber havde sin elskede Selma med til et brag af en kærlighedsfest
Fantastiske Sølyst nord for København dannede den perfekte ramme om fejringen af erhvervsmanden og kunstmæcenen Jens Olesen og hans kone Renates guldbryllupsfejring fredag aften.
Jens og Renate Olesen fejrede deres livslange kærlighed i selskab med familie og venner.
Philip Faber og Selma til fest
Blandt de 160 gæster på Sølyst var DR Pigekorets chefdirigent og leder Phillip Faber, der var i det smukkeste selskab på den fine aften.
Phillip var til fest med sin kone Selma Mongelard Faber til Jens og Renates kærlighedsfest på Sølyst.
Selma var smuk i aftenkjole fra Zara.
Stor hjælp til pigekoret
Phillip Faber og Jens Olesen har lært hinanden at kende, fordi Jens er en stor fan af det kor, Faber leder.
– Jens er ven af DR Pigekoret, Simpelthen. Og har hjulpet DR Pigekoret. Blandt andet til vores turné til OL i Brasilien i 2016 var han en meget stor spiller, sagde Phillip Faber, der sammen med Selma nød en fantastisk aften sammen med værtsparret og mange andre store profiler og personligheder, heriblandt prinsesse Benedikte, som var aftenens royale æresgæst.