Paprika Steen er i gang med ny tv-serie: Arbejder sammen med sin kendte bror
Snart har Paprika Steen premiere på filmen ”Toves Værelse”, hvor hun spiller forfatteren Tove Ditlevsen.
Men den seneste tid har hun koncentreret sig om den kommende TV 2-serie, som Thomas Vinterberg står bag.
Nu ser hun frem til, at hun igen skal til at arbejde.
Denne gang er det lidt et projekt, hvor de går efter devisen, om at asfaltere, mens de kører.
- Jeg har haft meget travlt med alt, det jeg har lavet. Jeg har lavet Vinterberg-serien og min egen film. Nu er jeg ved at preppe (forberede red.) for en lille komedieserie, som er total kamikaze, som vi skal lave på DR2, fortæller hun til BILLED-BLADET, der møder hende til premiere på dokumentarfilmen ”Statsministeren Helle Thorning-Schmidt”.
Komedieserien skal hun lave med sin lillebror Nikolaj Steen.
- Min lillebror instruerer og Lars Brygmann og mig som sædvanlig, men også alle mulige andre. Den hedder ”Nama-stay”, og den handler om glamping. Lars og jeg er værter, men det kommer først i efteråret, for vi har slet ikke lavet det, fortæller hun.
Det er ikke første gang, at bror og søster samarbejder. Nikolaj Steen komponeret blandt andet musik til Paprika Steens film ”Okay”.
Men det er første gang, at Nikolaj Steen skal instruere et projekt, hvor Paprika Steen har en rolle.