15. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Karina Frimodt går en lidt trist juleaften i møde

Karina Frimodt 
Karina Frimodt
Foto: Hanne Juul
Karina Frimodt får en lidt mere trist juleaften, end hun plejer, men til gengæld tager hun revanche til nytår.

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, men for Karina Frimodts vedkommende er det ikke den 24. december, som bliver årets store julehøjdepunkt.

- Jeg står i den situation, at jeg ikke har mine børn juleaften, så derfor synes jeg, julen er lidt trist for mig i år. Vi holder derfor jul den 22. hjemme hos mine forældre, hvor min moster også kommer. Vi er en lille familie, så det bliver stille og roligt, men stadig med et stort juleshow som om det var den 24., fortæller Karina Frimodt, der er mor til Mathilde og James på henholdsvis 16 og ni år.

- Juleaften tror jeg bare, jeg skal være sammen med mine forældre. Jeg overvejede også at sidde alene. Silas (Holst, red.) havde også sagt, jeg kunne komme ud til dem, hvis det var. Når man ikke har sine børn, er det lidt ligegyldigt for mig at holde jul. Nu gør jeg det for mine forældre og tager hjem til dem. Så det bliver lidt anderledes, forklarer den professionelle danser, der til gengæld ser frem mod nytår.

- Jeg fokuserer mere på nytåret, for der har jeg mine børn. Måske tager vi til Jylland for at komme lidt væk. Vi har også overvejet London eller at tage ned i varmen. Det er ikke helt afgjort, lyder det videre fra Karina Frimodt.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-15/_mho6868.jpg
Karina Frimodt og datteren Mathilde
Foto: Martin Høien

Læs mere om: