Læs også
Kasper Fisker og Karina Frimodt afslører: Her skal vores Vild med dans-trofæer stå
Onsdag var der lagt op til en stor aften i Operaen, da TV 2-showet "De største øjeblikke" løb af stablen.
Den røde løber bugnede af kendisser, inden det store show blev skudt i gang.
En af gæsterne var danseren Karina Frimodt, der indtog løberen i en lang sort blondekjole med gennemsigtige detaljer.
”Vild med dans”-vinderen var ikke alene på den røde løber. Hun havde nemlig taget datteren Mathilde med på den store aften.
16-årige Mathilde var også med, da hendes mor vandt ”Vild med dans” i november, og her kunne hun ikke skjule sin stolthed.
- Hun er stolt og så glad på mine vegne. Det synes hun virkelig, jeg har fortjent – det er jo rigtig sødt, lød det fra Karina Frimodt dagen efter finalen.