Tidligere DR-vært får investering i Løvens Hule: Her har du set hende før
Cathrine Widunok Wichmand har udviklet et produkt, der kommer de fleste kvinder til gode.
Hun har nemlig udviklet menstruationstrusser, der skal gøre kvinders menstruation meget lettere.
Men Cathrine Widunok Wichmand manglede penge fra investorerne, så hun kunne få produktet endnu bredere ud på markedet.
Men hvis du også synes, at Cathrine Widunok Wichmand så bekendt ud i programmet, så er det med god grund.
Hun er nemlig tidligere radiovært på P3, hvor hun blev radiovært efter hun havde gået på DR's Talenthold. Hun er også kendt for sin blog Rockpaperdresses, hvor hun blandt andet har skrevet om mode og livsstil. Cathrine Widunok Wichmand har også udgivet bogen "Hjertebarn", hvor hun har delt sin hårde og lange rejse med fertilitetsbehandling.
Cathrine Widunok Wichmand kunne forlade "Løvens hule" med en investering fra Anne Stampe, der valgte at gå med til at give 350.000 kr. for 10 % af hendes virksomhed.