Jublende glad Jeanne Boel afslører: Lille ny på vej
Den travle direktør for "Sønderborg Sommer Revy Show", har ekstra travlt i øjeblikket.
Premieren på årets revy er nemlig lige rundt om hjørnet.
31. maj er den første forpremiere med publikum på.
- Det er jo publikum, vi spiller for, og her kan vi se, hvad der virker, og hvad der eventuelt skal justeres på, forklarer Jeanne Boel.
3. juni gælder det så den ”rigtige” premiere.
Barnebarn nummer to
Samtidig med glæden og spændingen op til revypremieren, er Jeanne Boel også vildt spændt på en anden meget stor ting.
Der er nemlig ikke kun en ny revy på vej. Barnebarn nummer to er også lige på trapperne.
Som 30-årig mødte Jeanne Boel sin mand Klaus Kristensen
Samtidig fik hun en skøn bonussøn, Lukas.
Han er i dag 38 år og har sammen med sin forlovede Tina datteren Kaya på to og et halvt år.
Tante farmor
Jeanne Boel er vild med barnebarnet og har selv opfundet titlen ”tante formor”.
- Og der er en mere på vej til juni, jubler hun og glæder sig til at blive tante farmor til to.
Biologiske børn har Jeanne Boel ingen af.
- Men jeg er meget glad for min bonussøn – og omvendt, forsikrer hun.
Den nye revy er Jeanne Boel også glad for. Sammen med sit revyhold er hun klar til at gå på scenen og give publikum en skøn oplevelse.
Her er hele holdet - fra venstre: Thomas Pakula, bag ham Jesper Lundgaard, Teit Samsø, Karsten Jansfort. Mette Marckmann og Jeanne Boel.