6. jul. 2022
Af Sofie Nymand

Jeanne Boel om sin store kærlighed: Han ville ikke have mig til at starte med

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-07-06t154754.496.png
Foto: Gregers Overvad
Da Jeanne Boel mødte sin mand, var han ikke synderligt begejstret for, at hun var skuespiller.

I over tredive år har skuespiller Jeanne Boel dannet par med Klaus Kristensen.

De mødte hinanden, da Jeanne Boel netop var fyldt 30 og færdiguddannet i en form for mesterlære på teater- og revyscenerne.

Men før de endeligt blev et par, skulle Jeanne Boel have gang i sine overtagelsesevner. Klaus Kristensen kunne nemlig ikke se en fremtid med en skuespiller.

Det fortæller 61-årige Jeanne Boel i et interview med Hendes Verden.

– Jeg mødte min mand, lige da jeg rundede de 30. Klaus arbejdede som scenograf og var gennemtræt af skuespillere, så han ville overhovedet ikke have mig til at starte med. Men jeg besidder heldigvis en stor portion stædighed, fortæller Jeanne Boel til Hendes Verden.

Det lykkedes hende dog at ændre hans opfattelse skuespillere. Kærligheden blomstrede, og samtidig blev hun bonusmor for Klaus’ dengang femårige søn.

Jeanne Boel debuterede allerede som skuespiller i en alder af 17 år, da hun medvirkede i farcen "Tak så er det nok for i aften".

Siden har hun etableret sig som skuespiller på tv, film og teater. Og hun rykkede for alvor ind i danskernes stuer, da hun spillede rollen som Josefine Brahe i den ikoniske julekalender “Pyrus”, hvor hun spillede overfor Jan Linnebjerg og Jesper Klein.

I dag er hun direktør og kunstnerisk leder for Sønderborg Sommerrevy, som hun driver med sin mand, Klaus Kristensen.

Læs mere om: