Vidunderlige billeder: Sådan fejrede Viktor Axelsen og familien kæmpe lykke
Badmintonstjernen Viktor Axelsen slog til søndag med sejr i All England-turneringens finale.
Den store turnering, som afvikles i Birmingham, er en af sæsonens vigtigste begivenheder, og Viktor var lykkelig efter sin triumf.
Lykkelig Viktor Axelsen sammen med Natalia og Vega
I finalen slog Axelsen indiske Lakshya Sen, og under kampen havde danskeren stor opbakning på tilskuerpladserne, hvor blandt andre kæresten Natalia og datteren Vega heppede.
Efter sejren fejrede Viktor sin triumf sammen med Natalia og Vega, og det er der fine billeder af i et nyt All England-opslag på Viktor Axelsens officielle Instagramprofil.
Vi har fået lov til at bringe opslaget her.
Som man kan se, hvis man klikker sig lidt frem, var Viktors datter Vega blandt de mest entusiastiske i hallen i Birmingham, og hun var gad for at se farmand vinde sæsonens store trofæ.
Fantastisk uge
- Sikken fantastisk uge, det har været. Tak til alle de vidunderlige mennesker omkring mig. Jeg kunne ikke have gjort dette uden jer, lyder det blandt andet fra Viktor i hans opslag på Instagram.