Læs også
Rørende video: Viktor Axelsen giver Vega den sjoveste køretur
For anden gang kan Viktor Axelsen kalde sig vinder af den prestigefyldte badmintonturnering “All England”.
Det sker efter en suveræn sejr, hvor den 28-årige badmintonspiller sikrede finalesejren 21-10, 21-15 over indiske Lakshy Sen.
Og danske Viktor Axelsen havde da også selv svært ved at tro det:
– Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg er lidt tom for ord, men jeg er virkelig glad og træt. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, lød det fra en glad Viktor Axelsen til TV 2.
Det er anden gang i karrieren, at Viktor Axelsen vinder “All England”. Også i 2020 triumferede han i turneringen.
Efter Viktor Axelsens store sejr kunne man se, at hans lille datter, Vega, sad på tilskuerrækkerne og klappede af far.