TILLYKKE: Mireille Mathieu fylder 70 år
Mireille Mathieu blev født i Avignon i Frankrig for 70 år siden. Dengang - 22. juli 1946 – var det anden fransk sangerinde, nemlig Edith Piaf, der var nationens store stemme.
Men bare to år efter ”Spurven”s død viste Mireille Mathieu, at hendes sangstemme tillod hende at flyve i samme luftlag.
LÆS MERE: Kirsten Siggaard klar til rollen som Edith Piaf
Faktisk sang hun i sin karrieres begyndelse også Edith Piafs sange.
Fik sit gennembrud i USA
Mireille Mathieu vandt en sangkonkurrence i 1965 og fik på den måde gang i sin karriere.
Talentet havde hun måske fået i dåbsgave fra sin far. Han havde altid drømt om at blive sanger, men var endt som stenhugger i Avignon i Frankrig.
Sit store gennembrud fik Mireille Mathieu i et Ed Sullivan-show i USA. Siden da har hun solgt over 160 millioner albums.
Aldrig haft tid til hverken mand eller børn
Mireille Mathieu er aldrig blevet gift og har heller ingen børn. Det passer ikke til en international karriere, har været hendes mantra.
Men hun kommer næppe til at fejre sin runde dag alene.
LÆS MERE: Syngepigen fra Rødby synger igen
Sangerinden har 13 søskende og mange niecer og nevøer til at synge fødselsdagssangen med.