Hugh Grant og Andie MacDowell genforenet 29 år efter Fire bryllupper og en begravelse
Notting Hill, Pretty Woman, Titanic, The Bodyguard.
90’erne var fyldt med romantiske film, og mange af dem har skrevet sig ind i filmhistorien.
Blandt dem var også den romantiske komedie ”Fire bryllupper og en begravelse”, der fik premiere i 1994.En film der handler om englænderen Charles og amerikaneren Carrie, der gang på gang mødes til forskellige bryllupper.
I rollerne som de to forelskede er Hugh Grant og Andie MacDowell – og natten til mandag stod de to endelig ved siden af hinanden igen.
Sammen skulle de nemlig præsentere og overrække en pris for ”Best Production Design” til årets fineste filmprisfest: Oscar.
Og det var et skønt øjeblik, da de to skuespillere blev genforenet godt 29 år efter premieren på ”Fire bryllupper og en begravelse”.
Du kan se billedet af de to sammen på scene herunder.